Construction Specialist
AFRY
Construction Specialist
AFRY
Engineering, design, and advisory for sustainability.
Vil du sætte dit konstruktionsfaglige aftryk på nogle af Danmarks mest komplekse industri- og life science-projekter sammen med førende tekniske specialister?
AFRY Industry Buildings leverer ydelser inden for projektering og opførelse af faciliteter, der understøtter industrielle processer såsom fremstilling, forarbejdning, lager eller forskning. Vi prioriterer Life Science-, mejeri-, fødevare-, ingrediens- og forsvarssektorerne.
Som Specialist i Konstruktioner fungerer du som faglig reference og teknisk sparringspartner på tværs af projekter. Du bidrager til at sikre høj kvalitet i designløsninger og understøtter projektteams i komplekse tekniske beslutninger. Dit ansvar og opgaver vil være at
• Yde teknisk rådgivning inden for konstruktioner på tværs af projekter
• Gennemføre tekniske reviews af komplekse statiske og konstruktive løsninger
• Identificere og håndtere tekniske risici, grænseflader og designmæssige udfordringer
• Understøtte projektteams ved valg af konstruktionsprincipper og materialeløsninger
• Bidrage til udvikling af standarder, beregningsmetoder, designguides og værktøjer
Du skal arbejde tæt sammen med Design Managers, Discipline Leads, projektledere og specialister fra blandt andet arkitektur, HVAC, el og VVS for at sikre sammenhængende og effektive løsninger.
Du er en erfaren konstruktionsingeniør (5-10 år gerne mere) med solide tekniske kompetencer og lyst til at dele viden på tværs af organisationen. Dertil består din baggrund af
• En uddannelse som Civilingeniør eller diplomingeniør med speciale inden for konstruktioner
• Solid erfaring med projektering af stål-, beton- og/eller præfabrikerede konstruktioner
• Erfaring med teknisk kvalitetssikring og design reviews
• Stærk forståelse for samspillet mellem konstruktioner, installationer og industrielle processer
• Evnen til at omsætte komplekse tekniske problemstillinger til praktiske løsninger
Som person trives du med at dele din viden og bidrage til udviklingen af både mennesker, metoder og tekniske standarder.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra industri, produktion, pharma, life science, fødevarer eller andre regulerede miljøer, hvor kvalitet og dokumentation er afgørende.
Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker. Her kan du udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z, og på tværs af fag og landegrænser.
Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde. Og vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv.
Vi tror på, at trivsel skaber resultater – derfor tilbyder vi en god pensionsordning og sundhedsforsikring, frokostordning, fleksibilitet – uanset hvor du er i livet - og ikke mindst sociale arrangementer, der gør det sjovt at gå på arbejde.
Arbejdssted
AFRY har 9 lokationer i Danmark. Dit faste udgangspunkt bliver på vores kontor i Herlev, Herning eller Århus, afhængigt af din bopæl.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet eller til AFRY som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte Christina Nielsen, Group Manager, på telefon +45 21120730.
At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.
AFRY provides engineering, design, and advisory services across infrastructure, energy, and industry to advance sustainable development. It assembles multidisciplinary teams to offer end-to-end support, including planning, design, engineering, feasibility studies, and long-term advisory and implementation. It differentiates itself with a global footprint and an integrated, full-lifecycle offering that covers from concept to operation, demonstrated by large-scale projects like floating solar PV. Its goal is to accelerate the transition to a sustainable society through value-driven, long-term partnerships with clients.
Explore more opportunities at AFRY